Referat af Ordinær Generalforsamling
Dagsorden
1. Udpegning af dirigent
Carsten Markussen blev udpeget.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt.
Lars Henrik Rasmussen var referent
2. Beretning om Selskabets virksomhed
Formand for bestyrelsen Kim Birkedahl forelagde beretningen. FM eneste aktiv er ejerskab af en del af Weed Fighter ApS og derfor afhænger FM’s virke af, hvordan det går hos WF.
Det er lykkes for WF at udvikle en driftssikker ukrudtsmaskine, som bruges i 3 kommuner, men det har været dyrere og har taget længere tid at udvikle maskinen og der er ikke generet salg i en længere periode. Samtidigt har WF et lån hos EIFO med høj rente, og der er gæld til andre kreditorer, hvilket gør at WF’s egenkapital er negativ og gælden er for stor til at tiltrække nye investorer, der kan forsætte driften. Det ser også meget vanskeligt ud med en i øvrigt ønskelig rekonstruktion, hvor WF blev videreført i ny form, så det mest sandsynlige scenarie er derfor, at WF går konkurs.
Bestyrelsen i FM ser sig derfor nødsaget til at arbejde henimod at afvikle FM, og ønsker at gøre det på en måde, så aktionærerne, så hurtigt som muligt, får mulighed for at fratrække deres tab over skatten. Det er nu baggrunden for punkt 5 på dagsordenen.
Der blev stillet forskellige spørgsmål til hvorfor salget ikke var lykkes også med baggrund i den store fokus på grøn omstilling, om der var nye konkurrenter på banen, om der ville være mulighed for at begunstige oprindelige investorer, hvis det lykkes at føre projektet videre og skabe en fremtidigt gevinst. De blev alle besvaret af Kim på en for spørgerne tilfredsstillende vis.
Der blev også spurgt til om der vil komme en vejledning til aktieejere, der ønsker at benytte skattefradrag, når det bliver aktuelt. Dette bekræftede Kim.
Dirigenten afsluttede med at konstatere at beretningen blev godkendt.
3. Godkendelse af årsrapporten og meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion
Årsrapporten blev godkendt og decharge meddelt bestyrelse og direktion.
4. Beslutning om resultatdisponering
Bestyrelsen indstiller at resultatet overføres til næste år.
Dette blev enstemmigt vedtaget
5. Bemyndigelse af bestyrelsen til at afhænde Fremtidens Miljøs ejerandele i WeedFighter for et symbolsk beløb
Der er redegjort for baggrunden for forslaget under punkt 2.
Forslaget vil give bestyrelsen mulighed for efter bedste vurdering at speede processen op, og gør det dermed hurtigere for aktieejere at få et skattemæssigt fradrag for deres tab, hvis aktierne sælges til et symbolsk beløb, frem for at skulle vente på, at en eventuel konkurs af WF færdiggøres.
Dette blev enstemmigt vedtaget
6. Valg af bestyrelse
Til bestyrelsen blev følgende valgt (hele bestyrelsen genvalgt):
- Carsten Enemark
- Kim Birkedahl
- Lars Pedersen
- Lars Henrik Rasmussen
7. Valg af revisor
Bestyrelsen indstiller Redmark v/Thomas Amby til genvalg
Dette blev enstemmigt vedtaget
8. Eventuelt
Kim påpegede at en evt. afvikling af FM først kan ske efter en ekstraordinær GF.
Der blev spurgt til, om de nuværende maskiner, som er i velfungerende brug i 3 kommuner vil kunne få den nødvendige service og accelerator til at forsætte driften.
Kim fortalte at, der er taget hånd om, at driften vil kunne fortsætte fremover.
Der var kommentarer fra deltagerne på GF som takkede for indsatsen for at få maskinen ud i verden. Der var en del ærgrelse over at den gode idé ikke kunne bære mere frugt, men også forståelse for det.
Kim afsluttede med at nævne at der måske var nogle fra WF’s bestyrelse som ville forsøge at arbejde videre med idéen, men at det krævede en betydelig investering fra deres side.