Indkaldelse til ekstraordinær Generalforsamling
Dagsorden:
1. Udpegning af dirigent
2. Opløsning af selskabet
Fremtidens Miljøs eneste aktivitet har i flere år været varetagelsen af ejerskabet af en stor ejerandel i Weed Fighter ApS. Dette selskab har siden 3.8. været under konkursbehandling, og værdien af ejerandelen på 41,41 % er tabt. Fremtidens Miljø besidder heller ikke andre værdier og likviditeten er nær 0.
Bestyrelsen vurderer derfor, at det ikke vil være ansvarligt at videreføre selskabet, og træder tilbage i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling og indstiller, at der ikke vælges ny bestyrelse.
Et manglende valg af bestyrelse meddeles Erhvervsstyrelsen sammen med, at der ikke er midler til at gennemføre en frivillig likvidation. Erhvervsstyrelsen må derfor iværksætte en tvangsopløsning af selskabet
3. Eventuelt
—-
Generalforsamlingen holdes online og det er nødvendigt at tilmelde sig generalforsamlingen så du kan få et link tilsendt. Send en mail til post@fremtidensmiljo.dk , senest den 11. oktober 2026
