} })});
Om Fremtidens Miljø / Aktionær

Aktionær

Som aktionær i Fremtidens Miljø er du med i et aktieselskab med mange mennesker, og du er med til at sætte den nødvendige dagsorden på miljøområdet.
 
I Fremtidens Miljø sikrer vi løsninger, der prioriterer natur og miljø højere end kortsigtede kapitalinteresser ved at opdele aktierne i A og B aktier, idet A aktierne har hovedparten af stemmerne på generalforsamlingen. Men hvor stemmerne på generalforsamlingen i mange andre aktieselskaber er ejet af investorer med kortsigtede kapitalinteresser, er de i Fremtidens Miljø overvejende ejet af mennesker med professionel viden om natur og miljø.
 
Alle aktionærer har mulighed for at engagere sig i forhold til selskabets aktiviteter. F.eks. forventer vi at der med tiden kommer internetbasserede fora, brugerundersøgelser, input til bestyrelsen o. lign. Og alle aktionærer får samme andel i overskuddet.
 
Aktionærerne ejer i fællesskab selskabets værdier, som består af den indbetalte aktiekapital, samt viden og rettigheder opbygget i selskabet - og så den viden, vi har tilsammen. Fremtidens Miljø A/S ejer tillige hovedparten af Weed Fighter ApS.
 
Reglerne er bestemt i Selskabsloven samt i vedtægterne og forretningsordenen.
 

Fremtidens Miljø A/S har til formål at arbejde for løsninger og formidling, der vedvarende bringer mennesker i større harmoni med natur og miljø.