Nu rykker udviklingen

2017-07-20 21:19
 
Vi er i gang med at bygge to nye prototyper, en til private og en til kommuner, ligesom vi har bestilt udstyr hjem til begge maskiner.
 
Efter måneders intenst arbejde i kulisserne med løsning af udfordringer ved at bringe mikrobølgeteknologien over på mobile udendørs maskiner, samt vidensopbygning, deltests og udvikling af de næste prototyper, er vi nu klar til at rykke fremad.

Vi starter testarbejdet i begyndelsen af august, og forventer at opnå resultater der viser at vi kan bygge billige maskiner til private, og hurtige maskiner til kommuner.

Vi har dog allerede på nuværende tidspunkt testet den nye afskærmning, og målt at den er effektiv.

Følg med i udviklingen, vore tests og nyheder på de sociale medier, og her på hjemmesiden

Vi er utroligt glade for, at samtidig med at vi var klar til at rykke bevilligede Innovationsfonden 400.000 kr. til projektet via Innobooster.

Disse penge skal anvendes til færdigudvikling af maskinerne, hvor vi bl.a. får brug for køb af ekspertviden for at få det optimale ud af maskinerne, og for at kunne lave en så lille og designervenlig afskærmning som mulig.

Innobooster midlerne gives som en % del af vores egenfinansiering, og udbetales først efter at vi selv har lagt ud. For at komme i mål kører vi derfor fra 11. august til 3. september endnu en crowdfunding kampagne, hvor vi gerne skal sælge aktier for 1 mill. kr.
 
 
 

Fremtidens Miljø A/S | Egebjergvej 51 | 8751 Gedved

Klik: Tilmeld nyhedsbrev

Se vores facebookside her